Nyheder30. oktober 2021

I nat kan du måske se nordlys

En kraftig solstorm kan give Nordlys over Danmark her natten til søndag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201027-113312-4-1920x1280we.jpg
 Rune Stoltz Bertinussen/NTB/Ritzau Scanpix

Desværre er det ikke noget, vi i Danmark har fornøjelsen af særlig ofte.

Det hører sig i den grad til sjældenhederne, at vi fra kongeriget Danmark får fornøjelsen af det smukke nordlys.

Men i nat kan vi måske være så heldige at få et glimt af det vidunderlige naturfænomen.

Muligheden er opstået, fordi en solstorm, der er meget kraftig, torsdag brød ud fra solen. Den solstorm vil natten til søndag give et usædvanligt kraftigt nordlys.

Det vil især give smukt nordlys over Alaska, Canada, Island, Skotland og Norge.

Men heldigvis for os i Danmark – så kommer er der så meget power i den kommende nats nordlys, at det kommer til at være inden for rækkevidde af Danmark.

Dermed er betingelserne til stede for, at danskerne for en sjælden gangs skyld kan få fornøjelsen af det smukke syn.

Desværre kommer det ikke til at være alle steder i Danmark, muligheden for alvor er der.

I nat kommer der nemlig til at ligge et tæppe af skyer over landet i nat. Det skriver TV 2.

Det formindsker chancerne for at se nordlyset. Men i nat ved 3-tiden kommer skyerne så smat til at løsrive sig fra den jyske vestkyst, og det bliver lige præcis her, at man har størst chance for at se nordlys i nat.

Men det kan ikke udelukkes, at andre dele af landet også kan se nattens nordlys.

Sponsoreret indhold