Iben Hjejle er første deltager i årets "Vild med dans"
Iben Hjejle skal være med i "Vild med dans".
Det skriver TV 2.
Hun er dermed det første navn, der bliver offentliggjort til efterårets udgave af det populære danseprogram.
- Nu føler jeg mig klar. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg kan mærke, jeg er klar på prøve noget nyt, siger Iben Hjejle til TV 2, der blandt andet er kendt for sine roller i tv-serierne "Klovn", "Anna Pihl" og "Dicte".
Iben glæder sig til at danse med i programmet, og så glæder hun sig til, at der kommer lidt disciplin i hendes dans.
- Jeg er vokset op med sådan noget fri rytmikdans, hvor man har skullet lade som om, man var en frugt og sådan noget. Jeg har været vant til dans helt uden disciplin, og derfor er jeg meget spændt, siger hun til TV 2.
Når "Vild med dans" vender tilbage til efteråret, så er det 14. gang, at danseprogrammet løber over skærmen på TV 2.
Du kan se flere billeder af Iben Hjejle i galleriet herunder