Nyheder18. august 2011
Iben Hjejle i ny tv-krimi
Skuespilleren skal endnu engang finde pen og papir frem til en rolle som journalist
Iben Hjejle har fået endnu en rolle som journalist
Foto: All OverIben Hjejle har scoret hovedrollen i en kommende tv-serie baseret på forfatteren Elsebeth Egholms krimibøger.
Klovn-stjernen har fået rollen som journalisten Dicte Svendsen, der arbejder på en avisredaktion i Århus, og kommer til at spille sammen med andre kendte navne som Lene Maria Christensen og Michael Birkjær, skriver bt.dk.
Det bliver anden gang Iben Hjejle stifter bekendtskab med den fiktive mediebranche. I Flygtningen fra 2009 spiller hun journalisten Rikke Lyngvig, som bliver kidnappet af terrorister i Afghanistan.
Ifølge bt.dks oplysninger vil TV2 vise den nye serie i slutningen af året eller til foråret 2013.