Nyheder19. juni 2023

IKEA Danmark stopper al salg af Marabou, Daim og Toblerone

IKEA kommer ikke længere til at sælge produkter fra Mondelez i Danmark. Det er blandt andet chokolade Toblerone, Daim og Marabou
IKEA sælger ikke Marabou, Daim eller Toblerone mere.
IKEA sælger ikke Marabou, Daim eller Toblerone mere.
 Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

En snack kan være tiltrængt, hvis du er gået i IKEA for at finde noget nyt til boligen, haven eller noget helt tredje. Og det har den svenske møbelgigant, da også tænkt på.

Det er nemlig muligt at købe et lille sukkerboost i en af de mange varehuse, men har du sat næsen op for enten en Marabou, Daim eller Toblerone, kan du ende med at blive meget skuffet.

For IKEA Danmark stopper nemlig salget af alle produkter fra Mondelez, der blandt andet producerer de tre populære chokoladesnacks.

Det bekræfter kommunikationschef Nadia Vasiljev for IKEA Danmark til B.T.

"Vi har opsagt kontrakten med Mondelez og produkterne bliver udfaset af vores sortiment henover de næste seks måneders tid," skriver hun til mediet.

Hun forklarer samtidig, at beslutningen er taget globalt, og man vil fokusere på at have egne IKEA-produkter på hylderne.

Det er dog heller ikke lang tid siden, at Ukraine sortlistede Mondelez, fordi landet mener, at firmaet bidrager til Ruslands krigskasse.

Det har fået flere virksomheder til at boykotte – blandt andet SAS – til at boykotte Mondelez.

Sponsoreret indhold