Ilse Jacobsens mand udfordret: Legendarisk shop drejer nøglen om
Hvis du ser gummistøvler med blomsterbuketter placeret strategisk på Kronprinsensgade i det indre København, er forklaring formentlig denne:
Den legendariske Ilse Jacobsen-butik i gaden drejer nøglen om.
Lukningen sker ifølge B.T. efter et regnskab med dominerende røde tal, der nu betyder, at Ilse Jacobsens mand, Jesper Bo Jacobsen, må tage konsekvensen.
Han overtog efter Ilses død 23. oktober sidste år.
Han har dog ikke ønsket at kommentere på lukningen. Det gør i stedet Trine Frausing, der er Chief Commercial Officer for mærket.
– Det var naturligvis et trist år sidste år med Ilse’s sygdom og bortgang. Vi kan derfor glæde os ekstra meget over, at medarbejderne og sammenholdet står stærkere end nogensinde, og at Ilses livsværk fortsætter i hendes stærke ånd, skriver hun i en mail til B.T.
Ilse Jacobsen døde som 62-årig efter længere tids sygdom.