IMPONERENDE, HELLE
Kan de stå distancen, når der er strid blæst lige ind i ansigtet? Svaret er, at det kan kun de færreste. De fleste politikere reagerer surt og tvært, når de møder modstand og kritik - hvormed de i virkeligheden forstærker krisen.Der er dog én undtagelse, der bekræfter reglen. Hun hedder Helle Thorning-Schmidt og er som bekendt Socialdemokraternes formand. Om hun også bliver statsminister en dag, aner jeg ikke. Men ét skal hun have, den gode Helle: Hun har aldrig, aldrig nogensinde jamret - end ikke når kritikken var allerhårdest, og medierne tonsede ubønhørligt frem.Uden i øvrigt på nogen måde at tage stilling til Thornings eller socialdemokraternes politik vil jeg gerne for egen regning slå fast: Det er knageme imponerende at stå den voldsomme medie-krise igennem.Prøv engang at skrue tiden bare nogle få måneder tilbage. Til dengang, da Thorning ikke kunne åbne en avis, ikke se nyheder på TV uden hver eneste gang at blive konfronteret med skråsikre domme: Du er en fiasko, du er en politisk letvægter - spørgsmålet er ikke, om du trækker dig, men hvornår.Jeg tror i virkeligheden, at det er vanskeligt at gøre sig realistiske forestillinger om, hvor hårdt det er hver eneste dag at få vide, at man er total idiot.Og selvfølgelig var Thorning da rystet, men hun holdt hovedet koldt og forfaldt aldrig til den nemme påstand om, at det var pressens skyld. I stedet arbejdede hun venligt på at forklare sig.I dag er vinden vendt for Thorning. Hun stormer frem i meningsmålingerne, og det er ikke længere helt utænkeligt, at nationen om et par år får sin første kvindelige statsminister.Nu er spørgsmålet, om hun kan fastholde fremgangen. Men vi ved nu, at modgangen (som med usvigelig sikkerhed vender tilbage) kan hun sagtens håndtere. Og det er en præstation i sig selv.