Nyheder7. april 2011

Infernal-Paw: Far til Supermand

Musikeren og kæresten Ditte er blevet forældre
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/8943a592726440c6acea45121a27e6c7.jpg
 Foto: All Over

For 1 år siden blev Lina Rafn mor. Og nu er det så Infernals mandlige islæt, der har fået en lille baby.

Paw Lagermann og kæresten Ditte blev tirsdag forældre til en lille søn.

Læs også: Infernal-Paw skal være far

- Vi kalder ham Supermand junior, for han kom ud i raketfart med armen strakt over hovedet ligesom Supermand. Og han en han er en flot, bredskuldret fyr med stærke arme og smalle hofter, ligesom sin far, siger Paw til HER & NU.

Den lille purk er helt mørkhåret og vejede ved fødslen 3580 gram fordelt på 53 centimeter.

Se også: Infernal: Vi tuder sammen

- Det var ret overvældende, især lige før han kom ud, da vi vidste, at nu var det. Og efter han havde været oppe på Dittes mave, og var blevet vejet, så fik jeg ham i armene, og så måtte jeg knibe en tåre. Jeg har tænkt meget over, hvordan man lige skal gøre med sådan en lille en, men det kom bare helt naturligt. Det har været en rigtig god oplevelse for os, og Ditte fødte ambulant med den private jordemoder, der har fulgt os. Fra Rigshospitalet tog vi videre til Gentofte Barselshotel, hvor vi rigtigt har lært Supermand at kende. Og jeg er den eneste, der har skiftet ham indtil videre. Det er en god oplevelse, som alle par burde havde med deres børn, forklarer Paw til ugebladet.

Sponsoreret indhold