Nyheder5. november 2021

Ingen vaccine? Ingen adgang til frisør og caféer

Østrig udelukker nu de uvaccinerede fra caféer og frisører
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21309528491432-1920x1326we.jpg
 Foto: Martin Schutt/AP/Ritzau Scanpix

Hvis du planlægger snart at tage på skirejse til Østrig, gælder det om at have styr på coronapasset.

For fra mandag skærper landet sine coronarestriktioner.

Det betyder, at folk, der ikke er blevet vaccineret mod covid-19, vil ikke kunne få adgang til caféer, restauranter og frisører, medmindre de tidligere har været smittet med virusset.

Også for hoteller og begivenheder med mere end 25 mennesker gælder tiltagene.

Overgangsperiode på en måned

Dog kommer en overgangsperiode på fire uger.

Her vil et første stik med vaccinen i kombination med en negativ PCR-test kunne give samme adgang, som hvis man tidligere har været smittet eller er færdigvaccineret.

Østrig: Så mange er ramt

- De seneste restriktioner kommer, mens landets smittetal nærmer sig samme niveau som for et år siden, hvor de hidtil højeste tal blev registreret.

- Frem til fredag blev der på 24 timer registreret 9388 smittede i Østrig. Det hidtil højeste dagstal sidste år var 9568.

- Generelt i Europa ses for tiden stigende smittetal.

- Europachef i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Hans Kluge erklærede sig torsdag "dybt bekymret" for udviklingen på kontinentet.

- WHO mener blandt andet, at den seneste stigning skyldes, at for få er blevet vaccineret.

- Organisationen anser også slækkede restriktioner for at være en del af grunden til stigende smittetal. Derudover er der også sæsoneffekten.

- Flere lande har indført eller meldt om nye restriktioner og tiltag de seneste dage. Det gælder blandt andet Tyskland og Holland.

Sponsoreret indhold