
Internet-millionær redder Brian Laudrup

Det bliver iværksætteren Martin Thorborg, som overtager Brian Laudrups villa på Skodsborg Strandvej.
Den 46-årige stifter af internetportalen Jubii og hans kone Camilla har betalt 11,3 mio. kr. for den 156 kvadratmeter store bolig.

Dermed indkasserer Mette og Brian Laudrup et tab på 2,7 mio. kr. i forhold til de 14 mio. kr. de betalte for ejendommen i 2007 - dertil kommer udgifter til istandsættelse, blandt andet nyt køkken og badeværelser.

Brian Laudrup: Helt rask
Mette og Brian Laudrup har forsøgt at sælge ejendommen siden 2010. Dengang lagde de optimistiske ud med at forlange 15,9 mio. kr. for strandvejsvillaen.

Martin Thorborg er klar til at flytte ind i Brian Laudrups "usælgelige" bolig. (Foto: ALL OVER)
Men siden er prisen gang på gang sat ned - og da en køber omsider dukkede op endte de med at sælge til 11,3 mio. kr.