Nyheder5. marts 2015

Isabel: Sådan er Casper i virkeligheden

I ”Klovn” er Casper Christensen den aldrende drengerøv, men i virkeligheden…
Af af
Isabel Friis-Mikkelsen løfter sløret for, hvordan Casper er privat
Isabel Friis-Mikkelsen løfter sløret for, hvordan Casper er privat
 Foto: All Over




"Benægt, benægt, benægt!"

Casper Christensen er i øjeblikket i gang med optagelserne af "Klovn Forever", opfølgeren til kæmpesuccesen "Klovn - The Movie" fra 2010.

Læs også: Casper Christensen - sniffer kokain fra kvinderøv

I "Klovn Forever" er Casper da også tilbage i fuld vigør, hvor flere af scenerne er så pinagtige, at Christensen selv lige måtte have en puster efter at have set resultatet.

- Der er et par gode scener, som gjorde ondt at se. Jeg kan ikke afsløre, hvad det er for scener, men jeg kan sige så meget, at det er sjældent, at jeg må holde mig for øjnene, griner komikeren.

Læs også: Casper Christensen - årsindtægt på 20 millioner
Men selvom Casper Christensens eskapader i "Klovn" ofte kan virke decideret usympatiske, overdrevne og helt ude i hampen, så har mange spekuleret på, om kongen af dansk comedy i virkeligheden overhovedet behøver at spille skuespil for at passe til rollen - da karaktererne i "Klovn" jo skal forestille at være karikerede udgaver af de mere eller mindre kendte personer, der medvirker.

- Jeg kan slet ikke genkende noget af Casper i hans rolle i "Klovn", lyder det dog fra en kilde meget tæt på komikeren - nemlig konen Isabel Friis-Mikkelsen.

Læs også: Casper og Isabel skal giftes

- Der er mange, der tror, at han opfører sig ligesom i Klovn, men det er langt fra tilfældet, uddyber den smukke Isabel, der sidste år sagde ja til Casper ved et stort og flot anlagt kendisbryllup i Vor Frue Kirke.

Læs også: Casper Christensen: Isabel er min sjæleven

Casper Christensen selv er også godt klar over, at enkelte scener i "Klovn" kan få ham til at fremstå aldeles usympatisk, og udtalte i forbindelse med gallapremieren på den første "Klovn"-film, at hans børn bør se filmen sammen med ham - så fars udskejelser ikke kommer som en overraskelse.

- Det er jo lidt voldsomt, når ens egen far er med i scenerne, så vi tager den på dvd derhjemme i stedet for, sagde Casper Christensen om premieren på den første "Klovn"-film.

"Klovn Forever" får premiere i september 2015. På det tidspunkt er Caspers børn, Marvin og Cajsa, henholdsvis 16 og 18 år, så mon ikke, at de i denne omgang får lov at følges med far til premieren.

Sponsoreret indhold