Jackie Navarro i chok
Den yndige glamour-model Jackie Navarro er i chok.
Det er netop blevet afsløret, at hendes ekskæreste Pierre C. Flensborg har været bagmand i et forsøg på at smugle Gadaffis søn ind i Mexico.
- Lige nu er jeg meget chokeret og ved ikke lige, hvordan jeg skal håndtere al den information og ikke mindst spørgsmål. Jeg ved nu altså ikke endnu, om jeg helt tror på det, da det virker en smule uvirkeligt for mig. Det var ikke sådan, jeg kendte ham, og hvis det er sandt, hvad de skriver, passer det nok at man aldrig RIGTIG kender nogen, skriver hun på sin hjemmeside.
Læs også: Jackie Navarro: I stærke smerter
Jackie er skeptisk over for historien, fordi hun slet ikke kan genkende sin ekskæreste i pressens beskrivelser.
- Sådan som jeg kendte Pierre, var han et godt menneske, og han hjalp alle dem, han kunne. Så derfor vil jeg ikke sige noget om Pierre.
Hun fortæller ligeledes, at hun ikke har talt med ham i mange år.
Pierre C. Flensborg er bosat i Houston i USA og ifølge B.T. var han sidste år blev han anholdt i en tyverisag, men blev løsladt mod kaution.
Jackie Navarro sammen med sin ekskæreste Pierre C. Flensborg.
Billedet er fra 2008 (Foto: All Over)