Nyheder12. november 2008
Jade Lajla: Gravid
Stripperen Kimmie Andersen mødte kæresten på dating.dk. Nu venter de barn sammen
Af af
Kimmie blev kendt som "Jade Lajla" i Casper Christensens radioprogram "Tæskeholdet" i 90'erne. Nu skal den barmfagre pige snart være mor
Det er altid gået stærkt i Kimmie Andersens liv.
For få måneder siden kunne SE og HØR fortælle om den 33-årige strippers profil på dating.dk, og nu har hun både fundet en kæreste og er blevet gravid med den heldige ungersvend.
- Ja, det er selvfølgelig lidt afslørende. Vi behøver ikke være gift for at gå i seng med hinanden, men vi datede altså nogle gange først, forsikrer den friske pige.
- Jeg vil jo gerne være mor - og det var ved at være sidste udkald. Nu er det så sket, og selv om det er gået hurtigt, er vi meget glade.
Og Jesper er en rigtig sød fyr, helt nede på jorden, fortæller hun om kæresten, der er et halvt år ældre end hun.