Jan Fog kørte i fuld fart i modsatte vejbane
Da Jan Fog med stor ærgrelse kunne konstatere, at hans båd var blevet stjålet, smøgede han ærmerne op og tog affære.
Vi skal 25 år tilbage i tiden på selve dagen, hvor ejendomsmæglerens 3 uger lange ferie til søs skulle begynde.
- Jeg stod og børstede tænder, gik hen til vinduet og kiggede ud over vandet. Pludselig ser jeg til min store skræk, at min båd er væk, fortæller Jan Fog til Ekstra Bladet.
Læs også: Jan Fog: Jeg er sær
Banditterne havde været så uforsigtige, at de havde lagt den gummibåd, de selv var kommet i, ved ejendomsmæglerens nabos bådebro. Da tyvene så vendte tilbage for at hente deres båd, sad Jan Fog klar og ventede sammen med et par uniformerede politibetjente.
De langfingrede tyveknægte fik dog øje på Fog og politiet og stak af til søs. Det blev startskuddet for Jan Fog til en vild biljagt igennem byen.
- De sejlede mod Christiania, så en betjent og jeg hoppede ind i min Ferrari og kørte modsat køreretningen gennem Hellerup i fuld fart, husker ejendomsmægleren.
Læs også: Jan Fog tjener millioner på Erik og Anni
På trods af den dramatiske jagt, lykkedes det ikke at nedlægge gerningsmændene. De blev dog fundet 3 uger senere.
Rigmanden kom dog på sin planlagte ferie til søs. Han købte nemlig en anden båd dagen efter tyveriet.