Jay: Ferie ved tankernes kraft
30-årige Jannik Brandt Thomsen fra Nik & Jay giver ordet "drømmerejse" en helt ny betydning. Den eneste form for ferie, han får, er nemlig den, som han tænker sig til.
- Jeg prøver at tage ferie i sindet ved at slukke for musik, mobil og mailen indimellem. Det er nødvendigt at gøre det, siger Jay, da Billed-Bladet spørger til hans ferieplaner.
Læs også: Nik & Jay stalker George Michael
Hans bedre halvdel - i hvert fald på det professionelle plan - har ikke nogen planer om at rejse væk i sit eget sind.
- Vi skal optræde helt til september, så der bliver ikke tid til ferie. Det har vi ikke haft de sidste 6 år, fortæller Nik, som dog vil prøve at se, om der kunne findes tid til en familietur i det stramme program.
Læs også: Nik skal være far igen - Jeg vil da prøve at slappe af indimellem, og så skal jeg være sammen med min datter på 4 år. Det kunne være skønt at tage på tur til en fransk fiskerby, lyder det fra Nik, som snart skal være far for 2. gang.
- Jeg vil også prøve at holde lidt fri og være sammen med familie og vennerne, lyder det så fra hans makker med den livlige fantasi.