Nyheder24. august 2017

Jeanette Ottesen: Jeg troede, at vi skulle have en dreng

Elitesvømmeren Jeanette Ottesen venter en lille pige til december. Et faktum, hun først nu har forliget sig med.

Hun smiler bredt og viser glad og stolt bulen på maven frem. Jeanette Ottesen venter en lille decemberdatter, og hun glæder sig oprigtigt.

Sådan var det imidlertid ikke i de første måneder, hvor hendes sind var i kaos over den nye fremtidige rolle.

– Der skete så meget lige på det tidspunkt, og jeg havde nok regnet med, at jeg først ville blive gravid om et års tid. Men så skete det altså lige pludselig, siger hun og ler undskyldende.

– Altså, det er jo ikke for at spille dum. Jeg kan godt lægge to og to sammen, men alligevel kom det som et chok for mig. Oppe i hovedet var jeg slet ikke forberedt, fortæller den 29-årige svømmepige.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/jeanette-ottesen.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Jeanette Ottesen (Foto: Mikael Rieck)

Jeanette Ottesen troede, det var en dreng

Anden overraskelse kom i mødet med Rikke, som lagde ud med at fortælle, at Jeanette ventede en pige.

– Den købte jeg ikke lige. Marco (Jeanettes mand Marco Loughran, red.) og jeg var begge helt sikre på, at vi skulle være drengeforældre, siger hun.

Men en pige bliver det altså, så her har Jeanette Ottesen også måttet omstille sig.

– Vi havde allerede fundet navnet Axel, siger hun og ler.

Men bare for at ingen skal misforstå det, så glæder Jeanette Ottesen sig nu både til at blive mor og over, at det bliver en pige. Navnet er bare ikke fundet endnu.

Læs hele det skønne interview med Jeanette Ottesen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu, og se programmet "Nærkontakt", der sendes hver tirsdag kl. 21:00 på Kanal 4.

Sponsoreret indhold