Oh Land efter skilsmissen: Jeg bliver i Danmark
Den 32-årige sangfugl, der er bedre kendt under kunstnernavnet Oh Land end under sit civile navn Nanna Øland Fabricius, blev sidste år separeret fra den ti år ældre kunstner Eske Kath.
Det skete kun et par år efter, at det kreative par forlod New York for at købe hus sammen i Danmark, og kort tid efter, i februar 2016, blev de forældre til Svend.
Artiklen fortsætter under billedet …
Parret blev gift den 17. august 2013 efter at have været kærester i over seks år. De fandt sammen, efter at Nanna Øland i et halvt års tid efter et sygdomsforløb havde arbejdet som assistent for Eske Kath. (Foto: Dan Mariegaard)
Det fortalte hun, da SE og HØR mødte hende til den interaktive udstilling om rummissioner og universet "Made in Space" på Tycho Brahe Planetarium i København.
– Jeg bliver som udgangspunkt i Danmark, men jeg rejser fortsat meget, for jeg har nogle samarbejdspartnere i New York, fortalte Oh Land, der altid har været fascineret af universet.
– Selv om jeg er katolik, er jeg også meget darwinistisk, og jeg har altid været fascineret af rummet, afslørede hun.
Artiklen fortsætter under billedet …
(Foto: Mikael Rieck)
"Voice Junior"-dommeren kunne også fortælle, at hun regner med at udgive nyt album i 2018.
– Musikken bliver noget andet og ikke den samme regnebuepruttende enhjørning. Det bliver mere alvorligt, fastslog hun.