Dropper hun bryllupsrejsen med Martin? - Jeg var skuffet og frustreret
De havde aldrig mødt hinanden før. Alligevel fandt de hurtigt melodien, de kyssede og krammede – og det virkede på alle måder som om, at Birgitte og Martin var det ”perfekte match” i DR1-programmet ”Gift ved første blik”.
Men i næste uges afsnit er der allerede skår i bryllupsglæden, da parret vågner op efter deres store bryllupsdag.
Birgitte er nemlig kommet i tvivl om forholdet.
Camilla var ikke vild med sin mands udseende: Jeg måtte klistre et smil på
- Her i løbet af i dag er der virkelig sket en forandring. Hun synes ikke, det er en god idé at tage på bryllupsrejse. Hun mener faktisk ikke, at jeg er et ordentlig match til hende, fortæller Martin i en teaser for næste uges program.
I et interview med BILLED-BLADET fortæller Birgitte nu, at hendes tvivl ikke opstod som følge af noget, der skete på bryllupsnatten:
- Folk sidder nok derude og tror, det var på grund af noget, der skete på bryllupsnatten. Men faktisk skete der ikke noget. Vi snakkede, til vi faldt i søvn, og så kyssede vi først hinanden om morgenen igen, siger Birgitte til BILLED-BLADET.
Det nygifte par både kyssede og krammede på bryllupsdagen og fik hurtigt gang i samtalerne. Birgitte fortalte veninderne, at hun syntes, at Martin var ”en macho-type” og nem at snakke med.
Nu vender "Gift ved første blik tilbage" - Her er deltagerne
'Gift ved første blik'-par blev væk fra premierefest
- Han vil det, og det vil jeg også, sagde hun om TV-ægteskabet.
Men tvivlen er altså dukket op dagen derpå – og det er ærgerligt, fortæller Martin til ugebladet:
- Jeg var skuffet og undrende og frustreret. For Birgitte var dejlig. Men det var så kort et forløb, at jeg ikke havde følelser i klemme endnu, fortæller han.
Nu er det meningen, at parret i næste uge drager på bryllupsrejse til Venedig. Vi må vente med at se, om de kommer afsted til næste tirsdag klokken 20.
Du kan se årets deltagere i galleriet herunder: