Nyheder16. december 2014

Jes Dorph-Petersen stopper som Champions League-vært

Til sommer er det slut med at dække fodbold
Af af
Jes Dorph-Petersen stopper på TV3 SPORT
Jes Dorph-Petersen stopper på TV3 SPORT
 Foto: Lars H. Laursen



Efter tre år som Champions League-vært hos TV3 er det slut. Til sommer - når Champions League-finalen spilles 6. juni 2015 på det olympiske stadion i Berlin - stopper Jes Dorph-Petersen som ankermand på TV3 SPORTS dækning af Champions League.

Det skriver TV3 i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Jes Dorph-Petersens kone fik Ronaldos trøje: Så meget er den værd

- Jeg er ekstremt glad for at dække Champions League. Det har været - og er stadig - enormt sjovt, og jeg har lært en masse. Men jeg er et nysgerrigt menneske, som gerne vil prøve endnu mere i min efterhånden lange karriere, udtaler 55-årige Jes Dorph-Petersen.

TV3 har nu seks måneder til at overveje mulighederne.

LÆS OGSÅ: Jes Dorph fik sin Louise

- Vi har igennem nogle måneder talt med Jes om fremtiden. Han og vi er enige om, at begge gerne vil i en ny retning. Vi går nu i gang med at analysere, hvordan vi vil dække Champions League fra sommeren 2015, og når vi er igennem den proces, går vi i gang med at se på, hvem der skal være ankermand og vært på programmet, udtaler TV3's sportschef Peter Nørrelund.

Jes Dorph-Petersen blev ankermand på TV3 SPORT for tre år siden, efter at han i flere år havde arbejdet som nyhedsvært på TV 2. I 2011 afløste Jes Dorph-Petersen ekslandsholdsmålmanden Peter Schmeichel som Champions League-vært.

Sponsoreret indhold