Jesper Sørensen lider af sjælden sygdom: Sådan har han det i dag
Tirsdag aften tonede Jesper Sørensen frem på TV2 i en ny dokumentar. Her kunne seerne følge den ukuelige nordjyde, da han fik venner på besøg fra hele verden; venner, der som lige som Jesper, lider af den yderst sjældne sygdom progeria, der får kroppen til at ældes langt hurtigere end normalt.
Men trods den alvorlige sygdom er der stadig fuld fart på Jesper, fortæller han i dag til tv2.dk. Han er lige vendt hjem fra Boston, hvor han har været til det årlige lægetjek for sin sjældne sygdom. Han er blevet målt, vejet, fået taget blodprøver og blevet scannet - og lægerne var positive:
LÆS OGSÅ: Jespers drøm er gået i opfyldelse
LÆS OGSÅ: Jesper er klar til progeria-træf
- Jeg har det godt, og jeg er blevet mere rask, hvis man kan sige det sådan. Men jeg har det sådan, at jeg tager det, som det kommer. Sker der noget, der ikke er så godt, er det også helt okay. Jeg tror, at mine forældre og min storebror er mere glade end mig. Det er nok fordi, de tænker, at de så kan have mig i længere tid, forklarer Jesper Sørensen til tv2.dk.
Det er seks år siden, at danskerne får første gang mødte Jesper på TV2. Dengang i dokumentaren 'Drengen i den gamle krop'. Siden er der sket meget i den nordjyske drengs liv. Han er blevet konfirmeret og trådt ind i de voksnes rækker. Efter sommerferien begyndte han på en erhvervsuddannelse til ernæringsassistent, og han er allerede faldet godt til, fortæller han til tv2.dk:
- Det er sådan lidt kokkeagtigt. At lave mad er min store passion. Det kan jeg rigtig godt lide - ligesom nogle gerne vil være sygeplejerske, arbejde med mennesker eller bruge deres hænder som tømrer. Hver har sin store drøm, og min er så kok, siger han til tv2.dk og tilføjer, at han har fået mange nye venner.