Modediktatoren Jim Lyngvild har hudflettet realitydeltagere for sidste gang som paneldeltager i det populære radioprogram 'Det vi taler om' på Radio247Syv.
Det meldte han ud på facebook fredag.
Læs også
Jim Lyngvild om venskab til Pia Kjærsgaard: Jeg føler mig som en beskidt luder
Efter at 'have set sit liv efter i sømmene', er han over de sidste to-tre uger nået til den konklusion, at han bliver et dårligere menneske af at være med i programmet, som han ellers roser. Han nævner i et videoopslag, at der er sket noget mellem værten, Ditte Okman og ham, som åbenbart har været medvirkende til, at han har truffet den beslutning. Han nævner ligeledes en episode i programmet, hvor han har været perfid over for danseren og skuespilleren Silas Holst som baggrund for sit exit fra programmet.
Du kan se hele hans videoopslag herunder:
Over for Ekstra Bladet uddyber han sit farvel:
- Ditte (Okman, værten, red.) er en af årsagerne til, at jeg stopper. Jeg synes, at Ditte er et sjovt og spændende menneske, men jeg synes, det har taget en drejning, som jeg ikke bryder mig om.
- I starten var programmet meget vedkommende, og det var faktisk Ditte, som gik i dybden med Anna Mee Allerslev-sagen, så programmet har kunnet tage fat i nogle problemstillinger, som er rigtig vigtige. De seneste gange, jeg har været med, synes jeg, vi har snakket om de samme ting. Det har været en sludder for en sladder, siger Jim Lyngvild til
Ekstra Bladet.
Læs også
Jim Lyngvild viser penissen frem
Ditte Okman er umiddelbart uforstående over for begrundelsen for Jim Lyngvilds exit. En af de andre paneldeltagere, kommunikationsrådgiveren Anna Thygesen, har kommenteret Jim Lyngvilds exit over for
BT.
Læs også
Her jagter Jim Lyngvild to mænd ind i butik
Hun mener, at han er blevet fornærmet over ikke at være blevet inviteret med som paneldeltager i to konkrete programmer, herunder det på Folkemødet i fredags, og at det er det, der er den reelle bagrund for hans afsked med programmet. - Jeg har gentagne gange bakket ham op, men jeg gider simpelthen ikke blive ved, og jeg orker ikke høre på al den galde, han lukker ud, siger hun.
Læs også
Jim Lyngvild har fået VILD (og ulovlig) tatovering i ansigtet
Anna Thygesen er fortørnet over, at Jim Lyngvild ifølge hende udlægger sit exit fra 'Det, vi taler om' som et forsøg på at distancere sig fra negativ sladder. - Det provokerer mig voldsomt, at en mand, der er så fornærmet over ikke at være inviteret med til to programmer, nu pludselig ifører sig den moralske førertrøje, i forhold til at han ikke længere kan se sig selv i programmet, fordi programmet har udviklet sig i en negativ retning og er blevet for lavt. Hvis nogen trækker programmet ned til et all-time low, er det da ham, når han i tide og utide sviner folk til, siger Anna Thygesen til
BT. Anna Thygesens kommentarer til Lyngvilds exit har fået ham til at lægge endnu et videoopslag op på Facebook.
Læs også
Jim Lyngvild og Mai Manniche i 'cat fight'
Denne gang forklarer han over 14 minutter om sine bevæggrunde og kommer også ind på, hvor ked af det, han er over tilsyneladende at være raget uklar med Anna Thygesen. Du kan se hele Jim Lyngvilds lange forklaring her, men hent lige en kop kaffe med hen til skærmen først.