Kæmpe-succes i Kina: Jim Lyngvild har solgt tøj for 61 millioner
Jim Lyngvild er en overordentlig glad modemand for tiden.
Han er netop vendt hjem fra Kina, hvor han deltog i et af landets mest populære TV-programmer, hvor designerede kæmper mod hinanden i at kreere tøj.
Jim Lyngvild vandt ikke – men derfor er smilet stadig meget stort hos modemanden.
For den kollektion, som Jim Lyngvild designede, er nemlig blevet solgt for et svimlende millionbeløb svarende til 61 millioner danske kroner.
Det fortæller en glad Jim Lyngvild til Ekstra Bladet:
- Det foregår sådan, at der er syv indkøbere, som byder på kollektionen, som så bliver sat i produktion og solgt på nettet samtidig med, at programmet kører på tv. Så kan seerne købe det, de ser på skærmen, forklarer Jim Lyngvild til Ekstra Bladet.
Dog skal Jim Lyngvild ikke forvente at putte de mange millioner i sine farverige bukselommer. De mange millioner går nemlig ubeskåret til en organisation, som hjælper udsatte børn i Kina.
Jim Lyngvild anmelder mand til politiet: Jeg føler mig krænket
Jim Lyngvild: Far var et skrækkeligt væsen
- De tilbød mig en procentdel af, hvad der bliver solgt, og det kan være rigtig mange penge. Men jeg ville hellere have, at de skulle gå til syge børn. Så tjener jeg mine egne penge selv. Så ved jeg også, at der sidder nogle engle et sted og sender god karma, siger Jim Lyngvild til Ekstra Bladet.
Om lidt vender Jim Lyngvild tilbage til Kina – denne gang skal han planlægge et stort show i oktober med blandt andre vikinger og H.C. Andersen som tema. Netop vikinger har altid fascineret modemanden, som også har bygget sin egen vikingeborg, Ravnsborg, på Fyn.
Se billeder af hans vilde hjem i galleriet herunder: