Joachims snedige millionfidus: Nu bor han gratis
boligkongen
Der røg ikke mindre end 100 millioner kr. ned i lommen på prins Joachim, da han for to år siden sagde farvel til Schackenborg Slot. En god handel, som viser sig at være et direkte genialt træk af Danmarks nye boligkonge. For Joachim og Marie bor stadig med jævne mellemrum på det sønderjyske slot, selv om det har fået nye ejere.
De bruger dermed deres tidligere hjem som eksklusivt sommerhus – uden at betale en krone. Det bekræfter slotsforvalteren på Schackenborg Slot, Jan Leisborch, over for SE og HØR.
– De er her jævnligt. Og de var her senest i forbindelse med Tønder Festival den sidste weekend i august, og der boede de som altid i sydfløjen. De er stadig en del af miljøet i Tønder en gang imellem, siger han.
Officielt skal prinseparret selv stå for for den indvendige vedligeholdelse af netop sydfløjen, som de kan bruge, som de lyster, men det er formentlig ikke noget, der vælter budgettet.