
Læs også
Der er vist ingen tvivl om, at Joakim Ingversen og Sofie Linde er glade for hinanden.
Og der er vist heller ingen tvivl om, at Joakim Ingversen er glad for tatoveringer.
De to ting har han forenet i en hyldest på sit lår. Det afslører han selv i en video på Instagram.
I videoen ser man Joakim, der ligger på stranden og viser sin sommerkrop frem.
På hans venstre lår kan man se navnet Sofie med store bogstaver efterfulgt af et hjerte. Og vi går i hvert fald udfra, at der er tale om hans kone Sofie Linde.
Navnet står på hovedet, hvis han står op, og man kigger på hans lår, men fra hans egen synsvinkel læses det korrekt.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Sofie Linde og Joakim Ingversen stod frem som kærester i september 2015.
Til 'Alt for damerne' fortalte Sofie Linde, hvordan de blev et par. - Joakim og jeg har været gode venner i rigtig mange år. Så det her forhold kom bag på os begge egentlig. Der var rigtig mange drinks involveret. Og ja, så skete det bare. Jeg har aldrig prøvet at blive kærester med en bedste ven før, sagde hun til magasinet.