Nyheder17. november 2017

Johanne Schmidt-Nielsen er gravid

Politikeren fra Enhedslisten forlader Folketinget fra næste år, fordi hun skal på barsel.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-86757.jpg
 Foto: All Over

Midt i optakterne til kommunalvalget kommer Enhedslistens ordfører Johanne Schmidt-Nielsen med en glædelig nyhed.

Til april bliver folketingspolitikeren nemlig mor for første gang. Det skriver hun i et opslag på Facebook, hvori hun også oplyser, at hun venter sig en lille pige.

Det betyder også, at den kommende mor ikke længere vil være at finde i Folketinget, for hun skal selvfølgelig på barsel og være hjemme med den lille ny i huset i Valby.

33-årige Johanne er kærester med direktør Casper Hyldekvist og sidste år købte parret et villa i Valby til 6.415.000 kroner sammen. Boligen er 153 kvadratmeter med 80 kvadratmeter kælder.

Schmidt-Nielsen har tidfligere været frontfigur for Enhedslisten, men valgte, efter mange år i rampelyset, at trække sig og være lidt mere i baggrunden i februar 2016. Hun kom allerede i Folketinget, da hun var blot 23 år, og Enhedslisten kun havde fire mandater.

Indtil parret købte villaen i valby, boede Johanne i mange år på Nørrebro. Men pigen, der er vokset op på en mark på fyn, savnede græs under fødderne og jord under neglene.

Den jævnaldrende kollega Pernille Skipper, der er politisk ordfører for Enhedslisten, har for få uger siden født en lille pige, så der er allerede sikret en legekammerat til Johannes datter.

Sponsoreret indhold