Nyheder8. november 2015
Johannes Langkilde køber villa til godt 7 millioner
DR’s USA-korrespondent Johannes Langkilde slog til, da han fandt drømmeboligen i Hørsholm
Thomas Laursen
Selv om DR’s USA-korrespondent Johannes Langkilde netop har købt et stort palæ, så afviser han, at han og familien har umiddelbare planer om at returnere til Danmark.
– Både privat- og arbejdsliv fungerer virkelig godt her i Washington D.C., så vi lever i nuet og nyder hver dag, forklarer 38-årige Johannes Langkilde. Han har betalt 7.250.000 kr. for sin nyerhvervede villa, som ligger i nordsjællandske Hørsholm. – Det er bare en flyvende udskiftning af fremtidig bolig. Det er en tanke, vi har haft længe, at vi gerne ville derop, og pludselig kom muligheden på den rigtige beliggenhed, fortæller Johannes Langkilde, som boede i Lyngby, inden han flyttede til USA med hustruen Sisse og deres to børn. [node:aller-related-content] Hjørring-drengen Johannes Langkilde har tidligere arbejdet for TV2. Siden 2013 har han været udstationeret i Washington for DR. USA-korrespondentens nye gule hus i Hørsholm er på hele 174 kvm bolig samt 93 kvm kælder – dermed er præsident Obamas hjem, Det Hvide Hus i Washington, 19 gange større.