Nyheder21. juni 2013

Johannes Langkilde: Tog herreløs hund med hjem

TV-værten adopterede et græsk gadekryds efter ferien
Johannes Langkilde har fundet hunden Whisky på en ferie til Grækenland
Johannes Langkilde har fundet hunden Whisky på en ferie til Grækenland
 Foto: Kaspar Wenstrup



Når vi tager sydpå for at slappe af og slikke sol, ender kufferten tit med at være tungere på vej hjem end på vej ud. Men hvor vi andre nøjes med et par simple souvenirs, tog Johannes Langkilde noget lidt større med hjem fra ferien.

På en tur til den græske ø Karpathos for syv år siden bragte et tilfælde TV-værten sammen med en lille, tægebesat hvalp.

- Da vi skulle ned på stranden, sad der en lille hund midt på vejen, og en stor, ond lastbil nærmede sig. Chaufføren så ikke ud til at ville stoppe, så jeg sprang ud og fik hunden væk, fortæller han til magasinet "Vi med hund".

Johannes Langkilde: Se ham i uniform

Efter den heltemodige redning sætte Johannes og konen Sisse alt ind for at finde det lille kræs ejermand. Men uden held.

- Der begyndte vi sådan at kigge lidt på hinanden. Er det her skæbnen eller hvad? Men det kan man jo ikke - bare sådan tage en hund med hjem fra ferie, siger DRs nye USA-korrespondent.

Men det gjorde de altså alligevel, og nu er hunden, som blev døbt Whisky, en fast del af familien Langkilde.

Se hvilken sangerinde, der er besat af hunde

Sponsoreret indhold