Johannes og Claudia i krise før finalen
Selvom det er tredje gang, Claudia Rex er i finalen i Vild med dans med en partner, har den rutinerede danser fået sin sag for denne gang.
Når hun på fredag går på gulvet i Horsens med partneren, skuespilleren Johannes Nymark, skal parret nemlig - ud over en seervalgt dans og en freestyle - danse en dans, ingen af dem nogensinde har prøvet før.
- Det er noget, jeg aldrig har kunnet. Jeg har altid gerne ville lære det, men jeg har altid givet op, for det er ikke noget, min krop kan, fortæller Claudia Rex hemmelighedsfuldt.
LÆS OGSÅ: Claudia Rex taget i dansesnyd
Også Johannes Nymark er kommet på glatis.
- Det er en virkelig, virkelig svær opgave, fortæller skuespilleren.
- Det var faktisk det, jeg havde frygtet allermest, siger han og afslører:
- Det er en dans, der kræver, at vi skal lære at bevæge os på en helt ny måde.
Det betyder, at parret stort set ikke har set andet end dansestudiet hele ugen.
LÆS OGSÅ: Så sluttede dansefesten for endnu et Vild med dans-par
- Vi har været nødt til at skrælle alt, vi har lært væk og starte forfra på en helt ny måde. Derfor er vi nødt til at være her i så mange timer, forklarer Claudia Rex, der har været nødt til at tage konsekvensen af den nye opgave.
- Jeg har slettet alt fra kalenderen. Jeg har fundet vikarer til mine undervisningshold og alt, hvad der hedder aftaler ved siden af, er bare blevet sløjfet, vi er nødt til at bruge alle vores vågne timer på at lære det her, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Se Johannes Nymark helt nøgen
Også Silas Holst og hans partner, Sara Maria Franch-Mærkedahl skal danse den endnu hemmelige dans. Hvilket par, der vinder, afsløres fredag aften.