Johannes var på samme hostel som de døde danske piger: Blev advaret mod at drikke der
LÆS OGSÅ: Sådan blev de danske piger fundet i Laos
Det er sandsynligvis et mirakel, at norske Johannes Uthaug er i live i dag.
For under en ferie sidste år på nøjagtigt det samme hostel, som blandt andre to danske piger er døde på, blev han også syg.
Det skete, efter han og andre havde drukket alkohol på stedet, fortæller han til VG.
- Jeg drak ikke særligt meget, men blev virkelig dårlig i to dage. Alle, der drak, blev syge.
- Det var som at være dehydreret uden at være det, forklarer han til avisen.
Og han var faktisk blevet advaret mod stedet, der angiveligt serverer hjemmebryg. Noget, som den danske brygmester Kim Lou Johansen har fremhævet som en mulig forklaring på, at der pludselig er dræbende metanol i en drik:
- Vi fik flere advarsler fra folk om, at vi ikke måtte drikke alkohol på hostellet, siger Johannes til det norske medie.
- Det var kendt viden i lokalbefolkningen.
Nordmanden er lykkelig for at være sluppet med livet i behold, men udtrykker i dag stor sympati med dem, der ikke klarede det og deres efterladte
- Det er forfærdeligt for de pårørende. Jeg sender mine tanker til dem.
- Det viser bare, at man aldrig kan være forsigtig nok.