Johnny Deluxe klar med ny musik
"Elskovspony", "Drømmer jeg?" og "Vi vil ha' mer'".
Hvis du er fan af poprock-bandet Johnny Deluxe med Noam Halby, 45, i spidsen, er der godt nyt.
Gruppen udsender nemlig en ny single fredag den 15. september med titlen "Er du hos ham nu?".
Sangen handler om en person, som er ved at gå op i limningen med tanken om, at ekskæresten har fundet sammen med en anden.
- Jeg har en ven, der havde det perfekte forhold. Men så fik han ødelagt det, og så bagefter har han jo været lidt ærgerlig over, de ikke fandt ud af det, og at hun var kommet videre uden ham...", siger Noam Halby ifølge en pressemeddelelse.
Efter seks års pause har Johnny Deluxe de seneste par år været tilbage på landevejene med både gamle og nye sange - og til næste år udkommer bandet med en ny EP.
Privat er Noam Halby gift med "Vild med dans"-stjernen Katrine Bonde, og sammen har de sønnen Milas.
Inden længe bliver familien udvidet igen, når parrets andet barn, en lille pige, kommer til verden.
Men vi venter på den nye single fra Johnny Deluxe, kan du her høre hittet "Drømmer jeg?" fra 2004.