Jokeren efter exit: - Jeg har haft en depression
Det blev ikke til en klassisk "Hollywood ending" for Jokeren og Mie Martha Moltke, da fredagens "Vild med dans" med filmtema blev rundet af.
Parret blev nemlig stemt ud af seerne, efter en hæsblæsende omdans mod Claudia Rex og Simon Jul.
- Tak for dansen, Mie. Tak for dansen, Danmark. Jeg glæder mig til at komme i studiet og lave musik, lød det rapperen, der var meget fattet.
Han havde i løbet af programmet flere gange sagt, at ugen havde været mere end almindelig hård.
Til SE og HØR afslører han nu baggrunden for den udmelding:
- Efter jeg har taget så mange stoffer, så jeg har fået en depression. Det er derfor, jeg har haft en hård uge, lød det ærligt fra musikeren, der sammen med Mie fik fine ord med dommerne, selv om han havde haft svært ved at fokusere på dans i træningslokalet.
- Der var noget, der ikke var så godt. Jeg lægger vægt på "nvc – non verbal communication". Ja, der var fejl, men du skal være stolt over det, du lavede i dag, lød de opmuntrende ord fra dommer Jens Werner.
Alligevel blev parret kun belønnet med 11 point, mens Claudia og Simon kunne prale af hele 16 point og positive kommentarer fra de fire bag dommerpulten:
- Jeg fatter ikke, hvordan du har gjort det så godt. Det var den bedste dans, I to har lavet indtil videre, sagde Jens Werner.
Selv om det blev et farvel til Jokeren og Mie, var det dog én af de fire dommere, der fik folk op af sofaen hjemme i stuerne. Britt Bendixen kom nemlig med et par barske kommentarer til René Holten Poulsen og Jenna Bagge, efter de havde danset deres udgave af en jive.
- Jeg har altid troet, du var en højt begavet mand, men hvis du ikke kan nå at danse bedre på en uge, så er du ikke så begavet, som jeg troede, konstaterede den 75-årige dommerveteran, da parret stod med Claus Elming.
Og den udmelding påvirkede elitesportsmanden.
- Jeg var lige ved at græde i sidste uge, afslørede René, da han blev interviewet af Sarah backstage.
Heldigvis kan han trøste sig over, at Bendixen ikke mente sine ord så hårdt, som hun fik dem sagt:
- Det var helt forkert. Det var slet ikke sådan ment. Det, jeg gik op i var, at han havde tre grundtrin og lavede dem alle forkert.
Det var ironi, for selvfølgelig er manden begavet. Han er smuk og lækker, og jeg er vild med ham, fastslog Britt.
Så meget har Simon Jul tabt indtil videre i "Vild med dans"
Se galleri med alle årets "Vild med dans"-deltagere: