
”Jokeren”: Så meget kan jeg få for at være med i ”Vild med dans”

Hvert år går TV 2 på jagt efter nye deltagere til underholdningsprogrammet ”Vild med dans”- Nogle kendte danskere bliver spurgt igen og igen. Store penge kommer på bordet i et forsøg på at overtale dem.
I samtalebogen ”Damer, drugs og dæmoner” fortæller Jesper ”Jokeren” Dahl og Kurt Thyboe hinanden om deres syn på livet. ”Vild med dans” er et af samtaleemnerne.

- Hvert år bliver jeg tilbudt mellem 400.000 og en halv million for at stille op i ”Vild med dans”, og min manager har opfordret mig 120 gange til at sige ja –om ikke andet så for at komme i ordentlig træning. Nej, det kan han sgu selv gøre. Som rapper kan jeg sgudda ikke stille op i ”vVld med dans” – for så kunne jeg lige så godt lukke Jokeren, ligesom systemet opfordrer mig til at gøre. Jeg er selvstændig på mit eget cpr-nummer, så jeg kan ikke få dagpenge, selv om jeg har indbetalt til dagpenge i 10 år, med mindre jeg lukker firmaet og Jokeren, fortæller rapperen i bogen.

Kurt Thyboe fylder 75
Kurt Thyboe fortæller, at han vist nok fik omkring 45.000 kroner for at være med i programmet og 100.000 kroner ekstra, hvis han gik helt til finalen.
"Jokeren" har været dommer i DR-programmet "Talent" og vært på Kanal5-programmet "I farezonen."
Bogen ”Damer, drugs og dæmoner” udkommer i dag.