I 2002 charmerede Jon Nørgaard hele Danmark, da han vandt TV2’s talentshow ”Popstars”. Men nu er der en lille fyr med en stor stemme, der har stjålet den 30-årige sangers hjerte, da den tidligere popstjerne er blevet far til en søn.
– Sig pænt goddag til vores søn og nye bedste ven Vincent Haslund Nørgaard. Han ankom brølende, stærk og frygtløs med en kampvægt på 3660 gram samt en længde på 53 cm og landede trygt i armene på to ekstatiske forældre, skriver Jons kæreste Amanda Haslund, der tidligere har været personlig assistent for ”X Factor”- dommeren Remee, på sin Instagram-profil.
Jon Nørgaard: Alle fortjener en ny chance
– Og til dig kære Vincent når du læser dette opslag om nogle år: Vi har store forventninger til dig. Eller, faktisk er der kun tale om en enkelt stor forventning, som til gengæld ikke er til forhandling; Vi forventer at du gør dit allerbedste for at nyde dette fantastiske liv, du har fået. Du har intet at frygte, kun kærlighed omkring dig og en verden fuld af muligheder for dine små fine fødder. Velkommen til, smukke dreng, fortsætter den nybagte mor.