Nyheder24. januar 2024
Jordskredsoprydning har kostet mindst 83 millioner
Regningen har været dyr for Randers Kommune, der indtil videre har betalt millioner
Af Ritzau
Oprydningsarbejdet efter konkursramte Nordic Waste har kostet Randers Kommune dyrt
Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixOprydningsarbejdet efter det jordskred, som virksomheden Nordic Waste har efterladt sig, skal ikke længere betales af kommunale midler.
Det fortæller kommunaldirektør i Randers Kommune Jesper Kaas Schmidt til Randers Amts Avis.
- Vi har afholdt alle udgifter indtil i mandags, hvor Miljøstyrelsen overtog myndighedsansvaret og regningen, siger han.
I alt har kommunen haft udgifter på mindst 83 millioner kroner for oprydningsarbejdet efter det miljøfarlige jordskred.
Det betragter kommunaldirektøren dog som en udgift, som Nordic Waste bør påtage sig.
Nordic Waste blev i sidste uge erklæret konkurs.
Randers Kommune har fremsat et krav mod Nordic Waste på 100 millioner kroner.