Nyheder26. december 2018

Julie Berthelsen smider kiloene

På to måneder har 39-årige Julie Berthelsen smidt ca. otte kilo.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julie_berthelsen_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Mens mange får lidt ekstra kilo på sidebenene i december, er der i stedet blevet meget mindre af Julie Berthelsen.

Den skønne sangerinde har nemlig været på et bootcamp-forløb hos træningseksperten Frida Hallqvist og har på otte uger smidt ca. otte kilo.

– Det er mit bud – jeg bliver først målt og vejet i næste uge, men midtvejs havde jeg smidt fem kilo, siger Julie til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

– Jeg sad fast. I alt for mange kilo og en dårlig livsstil. Helt alvorligt. Alt for tit træt af mig selv. Så jeg bad om hjælp, skriver den populære sangfugl på Instagram, hvor hun viser sit nye spejlbillede frem. (Foto: Instagram (Julie Berthelsen))

Sangfuglen, der for tiden er på juleturné, havde brug for at komme i form til koncerterne.

– Jeg var træt af at sidde fast, siger Julie, som har kæmpet med at smide de 10-15 overflødige kilo, siden datteren Sia kom til verden for tre år siden.

– Før levede jeg efter 80-20-princippet. 80 procent af tiden var det usundt, siger Julie, som nu er i gang med at vende det om.

Og hun er overrasket over, hvor mange kilo der er røget, uden at hun har sultet.

Sponsoreret indhold