Nyheder25. oktober 2017

Julie Steincke: Sådan får hun forældrerollen til at fungere med Henrik

– Vi er sammen næsten hele tiden. Han har en nøgle til mit hus, og han kommer, når han har lyst, og det er næsten hele tiden, siger Julie Steincke om forholdet til Henrik.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julie-steincke00.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Den 41-årige musicalstjerne, Julie Steincke, har været single i tre år, men jagter ingen ny mand.

– Folk spørger hele tiden: ”Skal du ikke snart have en kæreste?”, men lige nu har jeg nok i Storm, siger Julie Steincke, der overvejer, om hun skal have flere børn.

Det er Julies kollega og bedste ven Henrik Lund, der er far til Storm.

– Han er altid klar til flere børn. Han er den mest fantastiske far. Så længe han ikke er i et parforhold med en anden, er det en mulighed. Det fungerer så godt med Storm, så han er klar, siger Julie Steincke, da SE og HØR møder hende i Tivoli, hvor hun skal spille med i julemusicalen ”ELF”.

Julie og Henrik har aldrig været kærester, men de ser rigtig meget til hinanden.

– Vi er sammen næsten hele tiden. Han har en nøgle til mit hus, og han kommer, når han har lyst, og det er næsten hele tiden, fortsætter hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/julie-steincke2.jpg
 Foto: Thomas Laursen
Skuespilleren nyder rollen som mor, men erkender også, det er hårdt, når hun samtidig skal passe sit job. Her sidder Julie ved siden af skuespillerkollegaen Pelle Emil Hebsgaard, som også spiller med i "ELF". (Foto: Thomas Laursen)

Selv om de ikke deler dobbeltseng, er deres forhold ikke meget anderledes end andre forældres.

– Vi har stadig diskussioner om opdragelse og har de samme slåskampe, når tingene ikke fungerer, som alle andre forældre, forklarer hun.

Julie Steincke er med i ”ELF” i Tivoli fra den 23. november og resten af julemåneden, og det ser hun frem til.

– Er det ikke det bedste sted at holde jul? Jeg er en jule-”lover”. Vores hus skal pyntes max. Jeg har fået juleglæden tilbage, efter at jeg er blevet mor, og Storm er meget mere bevidst om, hvad der foregår i år, jubler den skønne skuespillerinde.

Læs hele interviewet med Julie Steincke i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold