Julie Zangenberg: Gi’ mig en ”Frank Sinatra”-date
Skuespillerinden Julie Zangenberg har igen fundet lykken, og kærligheden er faldet på en rig canadisk playboy.
Den 42-årige canadier har ikke bare penge på lommen, han har også gode manerer, og det går den 27-årige skuespillerinde meget op i.
Hun var for nylig med i programmet ”4-Listen” på Kanal 4, og der lagde hun ikke skjul på, hvad hun forventer af en rigtig mand.
– Jeg vil have ”Frank Sinatra”- førstedaten. Hvis ikke hentes, så vil jeg spise på et skønt sted.
Men ud over at blive hentet eller spise et skønt sted, så har ”Klatretøsen” en masse andre krav, som den udkårne skal leve op til.
Julie Zangenberg afslører: Bruger ikke tape
- Jeg vil have god samtale, jeg vil have, at han skal vide noget om vinen og om den mad, vi spiser. Jeg vil have, at han er opmærksom på mig, og jeg vil være opmærksom på ham, og jeg vil have, at det bliver med at åbne døren, åbne bildøren og trække stolen ud. Og på samme måde er det en gentleman-ting, at manden betaler regningen efter første date, siger hun.
Hun mener dog ikke, at han skal betale resten af livet, men den første date, der betaler manden regningen.