Nyheder12. januar 2025

Jytte Abildstrøm tilgivet af sønnerne

Jytte Abildstrøms sønner, Lars og Peter Mygind, tilgav hende for al den tid, hun brugte på sin karriere i deres opvækst
Peter Mygind og Jytte Abildstrøm til afsløringen af Teaterflisen 2024.
Peter Mygind og Jytte Abildstrøm til afsløringen af Teaterflisen 2024.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Han var Jyttes største kærlighed

For et lille årti siden, inviterede den nu afdøde Jytte Abildstrøms sønner Peter og Lars Mygind hende i sommerhus på Møn.

Det sagde den nu afdøde skuespiller og teaterchef Jytte Abildstrøm i TV 2-programmet "Det sidste ord" søndag aften.

I et boblebad med champagne bad de hende om at stoppe den "bondeanger" om, at hun ikke havde været der nok i deres barndom.

Ifølge Abildstrøm fortalte de hende, at hun nogle gange var en umulig mor, men at når hun var der, var hun ”skideskæg”.

- Sikke et held, at jeg har sådan nogle sønner. Jeg elsker dem.

Efterfølgende opfordrede hun andre til også at tilgive sig selv og dem omkring sig, før døden indtræffer, og det er for sent.

- Se at komme ud i nogle boblebade med champagne.

I programmet talte hun også om sit livs største kærlighed. Læs mere om det her.

Sponsoreret indhold