Kærligheden blomstrer for Blachman
Sommersolen skinner på ”X Factor”-dommer Thomas Blachman og hans billedskønne kunstnerfrue, Sarah Louise Schackinger.
Parret har lagt trommestikker og malerpensler fra sig og nyder samværet, mens deres i alt tre sammenbragte børn holder skoleferie.
– Alt er lykkeligt og godt, forsikrer den 39-årige kunstmaler, der er mor til 12-årige Joshua.
– Nu er vi i Aarhus og holder sommerferie. Det kunne ikke være bedre, fortsætter hun.
Smed ringen
Med andre ord betød det ikke skilsmisse, da Thomas Blachman i løbet af dette års ”X Factor” begyndte at dukke op i TV-studiet uden den vielsesring, han har haft siden 2014-brylluppet.
Dengang havde snakkehovedet først ingen kommentarer, men han forklarede senere til Ekstra Bladet, at det skyldtes eksem og ikke ægteskabelige problemer mellem parret, der nok er gift, men som har hver deres bolig.
Se billedet af Thomas Blachman uden vielsesring herunder:
Blachman tog drastisk beslutning: - Jeg har begået en kæmpe fejl
Fylder meget
Når ferien er slut, fortsætter Sarah Louise Schackinger med at lede efter nye kvadratmeter at være på. Det er ikke en ny lejlighed, der er i kikkerten, men et nyt atelier, hvor hun kan skabe sin kunst.
– Det er nogle ret store malerier, jeg laver, så det kræver meget plads, og det fylder rigtig meget, siger hun og fortsætter:
- Jeg kigger efter noget, der har et godt lys. Men nu er sommeren over os, så jeg kigger ikke så meget lige nu, afslutter Sarah Louise Schackinger.
Se billedet af Thomas Blachman og Sarah Louise Schackinger på billedet herunder: