Kan du se det? Alle, der ser Hollies baby, siger det samme
Biologien er heldigvis så smart indrettet, at forældre synes, deres nyfødte babyer er de smukkeste væsener, der er bragt til verden.
Og sådan har amerikanske Hollie Wallis uden tvivl haft det, da hun for over to år siden blev mor til sit tredje barn, datteren Winter.
Til Love What Matters fortæller Hollie, at hun trods en større operation i livmoderen mod alle odds blev gravid med sit tredje barn.
I forvejen havde hun to sønner på ni og 13 år fra et tidligere forhold, men hendes nuværende ægtemand ønskede sig brændende et barn.
Derfor var glæden stor, da det viste sig, at Hollie var gravid med en pige.
Graviditeten forløb uden de store komplikationer, men da Hollie skulle til sin sidste jordemoderundersøgelse, var der nedslående nyt: Der var næsten ikke noget fostervand tilbage i maven.
Men da Hollie stadig kunne mærke liv, og scanningen viste, at babyen havde det godt, aftalte hun med fødeafdelingen, at hun skulle møde ind efter weekenden for at blive sat i gang.
Født ved kejsersnit
Om søndagen mærkede Hollie dog knap så meget liv, og hun valgte at følge sin mavefornemmelse og tage ind på fødegangen.
Her blev Hollie hastet ind på en operationsstue, hvor datteren Winter kom til verden ved kejsersnit.
Trods det dramatiske fødselsforløb var Winter helt perfekt. Hun vejede 2891 gram og var sund og rask.
Da Hollie fik sin nyfødte datter op på brystet, kunne hun dog ikke lade være med at tænke én ting:
– Hvor perfekt hun end var, kunne jeg ikke lade være med at grine, fordi hun så så vred ud, genkalder Hollie og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet
– Hvis jeg skulle gætte på, hvad hun tænkte på det tidspunkt, så ville det have været: "Jeg havde det så rart derinde. Sæt mig tilbage!". Alle, der så hende, sagde præcis det samme: "Hun ser så vred ud!".
Sådan ser hun ud nu
Winters medfødte skeptiske og noget arrige udseende, er dog mildnet med årene.
Pigen er i dag to år, og hun har Instagram-profilen med den rammende navn "moods of Winter".