Nyheder2. juli 2008

Kandis-Johnny: Ejendomsspekulant

Festsangeren fra Hurup er begyndt at investere i udlejningsejendomme sammen med sin svoger
Af af
Kandis-Johnny håber på at tjene fedt på sin investering
Kandis-Johnny håber på at tjene fedt på sin investering
 Foto: All Over

At være frontfigur i Danmarks mest populære danseorkester Kandis er en så god forretning, at Johnny Hansen tjener mange flere penge, end han kan bruge. Derfor har han investeret nogle af sine millioner i udlejningsejendomme i hjembyen Hurup.

- Sammen med min svoger har jeg købt omkring 20 lejemål fordelt på to ejendomme og to selvstændige lejligheder. Jeg har jo noget fritid i dagtimerne, og nu får jeg mulighed for at dyrke mit gamle fag, når vi renoverer ejendommene, siger Johnny Hansen, som er uddannet elektriker.

Den populære sanger har sammen med sin svoger John Jensen netop stiftet anpartsselskabet J og J Ejendomme. Han håber, at bijobbet med tiden kan vise sig at blive en god forretning.

- Det er jo en investering, men herovre svinger priserne ikke så meget som i de store byer. Så vi må se, hvordan det går.

Sponsoreret indhold