Nyheder27. oktober 2017

Kandis-Johnny: - Kom hjem til mig

Den populære hitsanger, Kandis-Johnny, åbner døren til privaten – det sker i et forsøg på at få solgt sit hus, der har været til salg i mere end tre år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kandis-johnny-27102017.jpg
 Foto: All Over Press
Hvis du er Kandis-fan og har lyst til at se, hvordan dit store idol Johnny Hansen bor, så er det i morgen – lørdag den 28. oktober – du skal lægge vejen forbi Hurup i Thy. Kandis-Johnny holder nemlig åbent hus i sit private hjem fra kl. 10.00 til 16.00. Arrangementet, der kræver tilmelding, sker i et forsøg på at få solgt sangstjernens 266 kvm. store rødstensvilla, som har været til salg i mere end tre år. Boligerne er billige på de kanter – og Johnny Hansens er ingen undtagelse. Han forlanger kun 2.995.000 kr. for den enorme ejendom, som ligger på en stor grund ud til åbne marker.
https://imgix.seoghoer.dk/johnny-gitte-27102017.jpg

Johnny og Gitte blev gift i juni 2014. (Foto: All Over Press)

52-årige Johnny Dahlgaard Hansen bor i huset med Gitte, som han i 2012 gjorde til mor, da hun fødte sønnen Nicklas. Fra et tidligere ægteskab har Johnny Haansen døtrene Cecilie og Caroline. Kandis er et af Danmarks mest populære bands. De har solgt mere end halvanden million plader. Se Johnnys lækre villa hos ejendomsmægleren her. Og se galleri med Johnny i og foran huset i Hurup:

Kandis-Johnny i huset i Hurup, 27/10 2017

Sponsoreret indhold