Nyheder30. december 2023
Kaos ved Viborg Storcenter
Biler har holdt i en times tid for at komme ud fra stedet, lyder det
Af Saad Ahmad
Kaos ved Viborg Storcenter.
I skrivende stund er der nemlig store trafikale problemer omkring storcenteret, der ligger Holstebrovej i Viborg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på X.
- Alle parkeringspladser er pt. brugt, og vi har biler, der har holdt ca. en time for at komme ud fra stedet, skriver politikredsen.
Midt- og Vestjyllands Politi anbefaler, at man venter med indkøb til senere på dagen.