Kasper Schmeichel: Lige så god som farmand
De britiske medier er i dag fyldt med lovprisninger af Schmeichel junior, efter at han i går aftes var med til at sikre Notts County sejren over Wigam.
"Imponerende Schmeichel", skriver BBC, og Sky Sports kårer ham til banens bedste efter 2-0-sejren, som var meget overraskende.
På sidelinjen sad farmand, som selv har spillet i prestigefyldte turnering - FA Cup.
- Det var en fantastisk aften for alle. Drengene var meget disciplinerede, og når de brød igennem, var Kasper klar til at lave nogle fantastiske redninger. Det gør os alle meget stolte, siger Dave Kevan, midlertidig manager for Notts County, ifølge Ekstra Bladet.
Næste kamp i turen mod trofæet skal spilles på udebane og er igen mod et hold, som på papiret er meget bedre end den 23-åriges kammerater fra Notts County.