Nyheder20. september 2012

Kate Middleton: Se hendes frække grandkusine

De er i familie meget langt ude. Alligevel udnytter Katrina Darling de famøse brystbilleder af hertuginden
https://imgix.seoghoer.dk/media/2ae7f6bce81a4e50b627fc0215051898.jpg
 Foto: All Over

Kate Middleton har formentlig aldrig mødt hende, men alligevel kan hertuginden ikke løbe fra, at hun er i familie med Katrina Darling, 22.

Darling er stripper og erotisk danser, men hun er også grandkusine til hertuginde Kate. Nærmere betegnet er Katrinas bedstemor søster til Kate Middletons oldefar.

SE og HØR har før bragt billedserier med familiens sorte får, men i går kunne BT.dk så fortælle, at Darling nu udnytter de famøse topløse fotos af Kate Middleton, der var på ferie med gemalen, prins William, i Sydfrankrig for nylig.

Darling afholdt således forleden et burlesque-show i den såkaldte Beach Blanket Babylon Club i London, hvor guinder fra den græske mytologi var temaet.

Ifølge BT.dk lover danseren shows, der er "majestætligt saftige" og iført minimal bikini, flagrende sjal, iøjnefaldende tatoveringer og krone på hovedet skulle man være blind for ikke at nyde synet, da hun smed kludene i den engelske hovedstad.

Katrina Darling poserede i øvrigt nøgen i Playboy for kort tid siden udelukkende fordi, bladet kunne præsentere hende som Kate Middletons frække familiemedlem.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/17ff2b419e03475b93c2fc30513269f6.jpg


Således ser Katrina Darling ud, når hun optræder. (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold