Nyheder4. april 2023

Kedelig mink-bivirkning: Børn får stjålet mad i skolegården

Skolebørnene i Aabybro mærker på den hårde måde, at områdets måger søger mad andetsteds, efter minkfarmene lukkede tilbage i 2020
Mågerne må skydes fra i dag og frem til den 15. april, hvor de begynder at yngle. nbsp;
Mågerne må skydes fra i dag og frem til den 15. april, hvor de begynder at yngle.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da Mette Frederiksen tilbage i november 2020 beordrede alle mink dræbt, havde hun nok ikke regnet med, at det ville få alvorlige konsekvenser for skolebørnene i Aabybro.

Ikke desto mindre er det nu virkelighed, beretter DR.

Efter minkfarmene i området lukkede i 2020, har mågerne søgt føde andre steder, og det går udover børnene på Aabybro Skole.

De aggressive måger stjæler simpelthen maden fra børnene i skolegården, og nu tages der drastiske midler i brug over for de tyvagtige måger.

Seks jægere fra Aaby Sogns Jagtforeningen har nu "license to kill", når det kommer til de måger, der har terroriseret byen i Vendsyssel på det seneste.

– Det er mit indtryk, at der før minkfarmene blev lukket, var knap så mange måger i byerne i disse områder, siger jæger Henning Kiil til DR om sit bud på, hvorfor mågerne hærger ekstra meget.

Sponsoreret indhold