Keld og Hilda: Sælger villaen i smug
Dansktop-darlingerne Keld og Hilda Heick blev overrendt af nysgerrige fans, da de sidste år satte deres 177 kvadratmeter store hus i Holte til salg.
Men seriøse bud på huset fik parret ingen af. Det fortæller Keld og Hilda selv til BT.
Læs også: Keld Heick: Spærres inde med Ulla
Derfor har Keld og Hilda nu hevet huset af det officielle marked og i stedet fundet en mægler, der forsøger at finde en køber, som reelt er interesseret i at købe huset - uden åbent hus og uden, det er muligt at finde villaen på nettet.
- Der var 52.000 klik på hjemmesiden, og det gav ikke andet end nysgerrige mennesker, der bare kom for at se vores hjem. Så vi endte med at tage det af markedet, siger Hilda Heick til BT.
Læs også: Keld og Hilda: Skjuler millionerne
Da Keld og Hilda satte huset til salg i april sidste år, var det til en pris på 6.995.000 kr. Den pris har parret nu sat ned til 6.200.000 kr.
- Hvis ikke der kommer et bud på 6,2 millioner, så sælger vi ikke, siger Hilda.
Hvis du er villig til at hoste op med 6.200.000 kr, kan den fine villa blive din (Foto: Niels S. Andersen)