Efter en historisk afgørelse fredag kan homoseksuelle nu gifte sig i alle USA's 50 stater. Det har vakt vild jubel verden over, at kærligheden har sejret, og det har mange kendisser også givet udtryk for på de sociale medier.
Boyband-sangeren Lance Bass fejrer loven ved at dele et romantisk parbillede af sig og sin mand. - Vi er så stolte over at være amerikanere i dag. Alle vores homo- og transseksuelle brødre og søstre kan nu elske frit,
jubler *NSYNC-stjernen på Twitter.
Læs også
Iggy Azalea fyret for homo-kommentarer
Også den homoseksuelle tv-vært Ellen DeGeneres bruger det sociale medie til at udtrykke sin begejstring. - Kærligheden vinder, skriver den 57-årige talkshowdronning på sin Twitter-profil, mens Lady Gaga udtrykker sig på Instagram. - Kærligheden vinder over fordomme,
skriver den 29-årige sangerinde på et foto, hvor hun står nøgen bag et regnbuefarvet flag, der er symbolet for homo- og transseksuelle.
Læs også
Sådan vil Emil Thorup aflive homotvivl
Også Madonna bruger flaget fra en glad folkemængde til at udtrykke sit budskab. - Endelig og til sidst! Kærligheds-revolutionen er begyndt!,
skriver "Holiday"-sangerinden, mens den danske sanger Bryan Rice hylder budskabet "Love and let love"
på sin Instagram. Danmark var i 1989 det første land i verden til at tillade registreret partnerskab, og 7. juni 2012 vedtog Folketinget, at homoseksuelle nu også må gifte sig på traditionel vis.