Læs også
(Foto: All Over)
DR mister en værtsprofil. Mette Walsted Vestergaard, der er tidligere vært på TV Avisen og nuværende P1-vært, har opsagt sit job hos mediegiganten for at blive selvstændig.
Det skriver hun på Facebook.
Mette Walsted Vestergaard har været ansat på DR siden 2001. Hun er mest kendt fra sin tid på TV Avisen, hvor hun var vært fra 2006 til 2013. Den alsidige journalist skiftede derefter over til radioens P1.
På Vestergaards nye hjemmeside kan man se, at hun nu skal arbejde som freelancejournalist, kommunikationstræner, rådgiver og underviser i spørgeteknik.