Kendte raser over ”Nærkontakt”: Det er fup!
Kom i kontakt med afdøde slægtninge, og se ind i fremtiden. Det er ikke småting, Kanal 4 lokker kendte med for at få dem til at deltage i clairvoyance-programmet ”Nærkontakt”.
Der er bare ét problem: Det hele er fup og fidus.
Det mener flere deltagere, som nu slår alarm, efter at de har set sig selv i det populære program.
– Det, der blev vist i programmet, var ikke den virkelighed, der eksisterede. Det virkede ikke, og så kan man jo ikke vise det. Så er det grov manipulation, siger den populære børnevært Sebastian Klein til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billederne ...
Özlem Cekic var meget langt fra kontakt i ”Nærkontakt”. (Foto: Krestine Havemann)
Nærkontakt: Remees mor blev myrdet
Ingen kontakt
Heller ikke den tidligere politiker Özlem Cekic, der var med i samme program som børneværten, eller komikeren Lasse Rimmer kan genkende oplevelsen i programmet, når de ser den på TV.
Özlem beskriver oplevelsen som følgende:
– Der var så mange scener med clairvoyanterne, som var decideret pinlige, fordi deres gætterier var langt ude. Alt det var klippet væk, fortæller den 41-årige tidligere politiker på Facebook.
Lasse Rimmer var heller ikke overbevist:
– Jeg oplevede omtrent 20 minutters plaffen i øst, vest, nord og syd, skriver den 45-årige komiker om sin oplevelse i ”Nærkontakt”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
'Nærkontakt': Jeanette Ottesen i gråd...- Jeg er mega usikker på mig selv
Nærkontakt: Mette Cornelius i tårer over besked fra afdød morfar
Lasse Rimmer (Foto: All Over)
Præcis som Klein var de frustrerede over de clairvoyantes evner eller mangel på samme.
– Min anke er, at befolkningen skal vide, at det, de har set, ikke er rigtigt. Programmet er klippet, så det fremstår, som om de clairvoyante, der var med i programmet, var clairvoyante, og det var de ikke, da jeg var med, forklarer Sebastian Klein om den dårlige oplevelse.