Nyheder25. september 2009

Kenneth Carlsen: Køber hus i Klampenborg

Danmarks mest vindende tennisspiller dropper sit monegaskiske skattely
Kenneth Carlsen og hans Trine kan glæde sig til at flytte ind i villaen i Klampenborg
Kenneth Carlsen og hans Trine kan glæde sig til at flytte ind i villaen i Klampenborg
 Foto: All Over

Kenneth Carlsen kendes ude i verden mest for sin enestående rekord - han er den professionelle tennisspiller, der flest gange er blevet slået ud i første runde af en major-turnering.

Men det er ganske uretfærdigt. Han er faktisk den mest vindende og tjenende danske herre-tennisspiller.

Specielt det med pengene har gjort, at han under hele sin aktive karriere, har resideret i Monaco, hvor skattereglerne er så godt som ikkeeksisterende. Men nu ernærer han sig som TV-kommentator og kaptajn for det danske Davis Cup-hold. Og det skæpper ikke helt så godt i kassen, at der er nogen idé i at blive boende i Sydeuropa.

Derfor har han købt hus i Klampenborg, hvor han og kæresten Trine Laugesen forventer at slå sig ned.

- Jeg har travlt med at istandsætte det, siger Kenneth Carlsen til Ekstra Bladet.

Tennis-ikonet har måttet rystet op med 4,7 mio. kr. for den 180 kvadratmeter store villa.

Sponsoreret indhold